ALLERFØRST GODT NYTÅR TIL ALLE!

Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, og selvom der er et par små bump med coronarestriktioner, skal det ikke forhindre os i, at Spiloppen stadig er et godt og sikkert sted at være.
Vi glæder os meget til at kunne lave nogle superfede arrangementer i det nye år og tage på ture ud af huset mm. Lige pt. er vi begyndt at planlægge noget omkring fastelavn – info vil komme når tiden nærmere sig 😊

TILTAG IFT. CORONA
Klokken 6.30 åbner Spiloppen og indgang er ved Køkkenet, hvor børnene selv går ind, har man brug for hjælp til aflevering, kan man ringe på dørklokken, og en voksen kommer ud til jer. Børnene sætter deres taske ved garderoben, vasker hænder og går i Spiloppen.
Klokken 7.30 går vi ud, og de børn, der kommer i Spiloppen herefter skal stadig ind via køkkendøren, sætte deres tasker og efterfølgende komme ud i skolegården.
Klokken 7.45 sender vi børnene til deres forskellige indgange, hvor de venter på læreren lukker dem ind.

Om eftermiddagen vil 0. og 1. klasse være sammen, og deres område vil være inde i Spiloppen, i køkkenet, på legepladsen og i skolegården.
2. og 3. klasse vil have 0. kl. og legerummet samt udeområdet ved bålhytten til rådighed – vi spritter selvfølgelig af, inden de kommer ind.

Vi sørger for så vidt, vi kan, at børnene bliver i deres grupper og ikke har kontakt med den anden gruppe. Vi bestræber os stadig på at give børnene indholdsrige eftermiddage med aktiviteter for begge grupper.

Afhentning foregår ved, at man ringer på dørklokken ved køkkendøren. Vi sender gerne børn ud til den store P-plads ved kulturhuset, man kan ringe ind, og vi sender børnene ud. Vi sender ikke børn ud til Løkkenvej.
Ligesom om morgen vil vi omkring kl. 15.00 være nødsaget til at samle børnene og kl. 15.45 går vi i børnehaven – ligesom vi plejer.

Har man spørgsmål eller brug for mere information end overstående, er man velkommen til at ringe eller skrive til os

Vinterhilsener fra os alle i Spiloppen