SÅ ER BODEN PÅ TSF ÅBNET
Boden har åben mandag, onsdag og fredag i 12-frikvarteret.
Boden sælger:

  • Pizza 10 kr
  • Pølsehorn 10 kr.
  • Juice 5 kr.
  • Kakao 5 kr.
  • Müslibar 5 kr.

Det er muligt at købe klippekort på kontoret. De koster 50 kr., men har en værdi på 55 kr. Der kan også betales med kontanter eller Mobilepay (3914WS) i boden.
1.-3. klasse bestiller maden om morgenen og får det leveret i pausen – øvrige klasser handler direkte i boden.

Vi glæder os meget til at servere lækker mad for jer 🙂

Mvh 7. klasse

HILSEN FRA UNGDOMSSKOLEN
Se her: Ungdomsskolen 2022

INFORMATION FRA FORÆLDREMØDERNE
Hermed fælles-informationen fra sensommerens forældremøder:
Forældremøder 2022
Forældremøde 2022 indskoling tillæg

ELEVSAMTALEDAGE
Mandag og tirsdag d. 5.-6. september afholdes elevsamtaledage med følgende mødetider
0.-6. klasse – 7.55-12.30
7.-9. klasse – 7.55-13.15

PÆDAGOGISK EFTERMIDDAG 
Torsdag d. 8. september skal alle lærerne på skolebænken, hvor Line Leth, der er ordblindekonsulent, vil lære os mere om, hvordan man tilgodeser ordblinde elever i skolen.
Samme dag er der…

NATURENS DAG
Hvor naturen sættes i fokus, og hvor eleverne både kommer til at arbejde klassevist og i venskabsklasser.
Skoledagen denne dag er fra 7.55-12.30 for alle elever.
Læs mere om Naturens dag her: Naturens uge 2022

INFORMATION FRA OVERVÆGTSKLINIKKEN
Vi har nu i snart fire år haft et behandlingstilbud til familier med skolebørn, som har overvægt.
Vi har ca. 60 børn/unge/familier, som går hos os. Dit barn behøver ikke at have meget overvægt for at gå hos os – nogle gange er det et kortere forløb, der er behov for. Forløbet er ikke tidsbegrænset, man kan være hos os, så længe overvægtsteamet og familien vurderer, at det giver mening.
Familierne, vi møder, har ofte gjort rigtig meget for at ændre livsstil med varierende held. Vi hjælper med at målrette indsatsen, så man får mest muligt ud af anstrengelserne.

Man kan vælge at gå i Sundhedscenter Øst (Multebærvej 5 i Dronninglund) eller i Sundhedshuset i Brønderslev (Tolstrupvej 91). Hvis du vil høre mere om det, kan du kontakte skolens sundhedsplejerske.
Du kan også finde mere information i vedhæftede folder. Vores ansøgningsskema ligger på Brønderslev kommunes hjemmeside – søg på ”Overvægtsklinikken”.

Læs mere her: Overvægtsklinik aug. 2022

INFORMATION VEDR. SKILSMISSEGRUPPER
Læs her: Pjece skilsmisseforløb

LEJRSKOLER
I uge 37 drager både 7. klasse og 9. klasse på tur – 7. klasse til Bornholm og 9. klasse til Berlin.
Vi ønsker alle elever og lærere nogle rigtigt gode ture!

SHS
Efterårets skole-hjemsamtaler foregår i uge 40 og 41 hhv. 4. og  6. samt 12. oktober.
Invitationer er på trapperne.

FAGDAGE & MOTIONSDAG UGE 41
I uge 41 er der fagdage hele ugen, og vi slutter af med motionsdag fredag.
Mødetiderne ser således ud

Mandag-torsdag
0.-3. klasse – 7.55-12.30
4.-9. klasse – 7.55-13.15

Fredag møder alle fra 7.55-12.30