Vedligehold

Vedligeholdelsesarbejdet er en på alle måder vigtig del af samarbejdet mellem hjem og skole, og det er en videreførelse af det pionerarbejde, der var forudsætningen for, at skolen kunne starte i 1988.
Desuden oplever vi, at samarbejdet omkring vedligehold til stadighed er med til at styrke klassesammenholdet til gavn for børn og voksne.

Klasseforældrerådet sørger for indkaldelse til dette arbejde, hvor alle forældre således er forpligtede til at deltage.
Vintervedligehold foregår lørdag i uge 6 fra 11.30-13.30 (ca.), og sommervedligehold foregår den første søndag i sommerferien, hvor vi starter med rundstykker og kaffe.

I sommeren 2024 afprøvede vi et nyt system, hvor fællesopgaverne blev fordelt løbende, således at alle var færdige samtidig. Den nye model blev positivt modtaget, og vi gentager øvelsen i 2025.