Stenum Børnehave blev startet 1. april 1995 og kan i dag fejre 25 års fødselsdag. Der er sket meget, siden børnehaven startede – både hvad angår børn, personale og lokaler. Vi siger tillykke til alle, der har haft at gøre med børnehaven og tak, fordi I har været med til at sørge for, at vi har en fantastisk børnehave!

Som det ser ud lige nu, kan vi ikke fejre børnehaven sammen, men det gør vi, når vi ses igen på den anden side af disse corona-tider. Mens vi venter, kan vi glæde os over børnehavens nye navn, som fremover vil være Tolstrup-Stenum Børnehave.