Årsplan
August
FOTOGRAFERING 27. eller 28. august (ABC skolefoto)
Vi vil gerne bruge meget tid på at tage imod alle børn og forældre efter ferien. Derfor laver vi ikke så mange planlagte aktiviteter først i denne måned.
Vi fordyber os i forskellige aktiviteter, som kommer til at indgå til vores høstfest i september.
September
FASTE AKTIVITETER STARTER I UGE 36
HØSTFEST 12. september
FORÆLDREMØDE 25. september
Besøg af dagplejen den 1. onsdag hver måned starter op igen.
Alle er nu klar til, at ”den daglige rytme” kan begynde – dvs. de faste aktiviteter starter op:
Svømning, gymnastik, smør-selv, månedens tegning, besøg af dagplejen osv.
Vi svømmer med leopardungerne de fleste onsdage fra sept. til og med december i Løkken svømmehal.
Motorik vil ligge om tirsdagen, hvor vi har mulighed for at være i hallen.
Desuden er det i september, at Mona og Rasmus skal påbegynde at lave SPU (skoleparatheds-undersøgelse) på de kommende skolebørn samt have lavet TRAS (tidlig registrering af småbørns sprogudvikling).
Forældremødet er den 25. sept. evt. med udgangspunkt i Brønderslev Kommunes børnesyn og dagtilbud for alle samt valg til forældrerådet.
Oktober
NYT TEMA – udmeldes løbende
FORÆLDRESAMTALER for forældrene i Leopardhulen
MOTIONSDAG 11. oktober
OBS – ingen svømning i uge 41-42 da svømmehallen er lukket.
ARBEJDSDAGE 21., 22. eller 23. oktober
EFTERÅRSFERIE i uge 42 – fælles med Spiloppen
HALLOWEEN smør-selv i oktober
Der tilbydes forældresamtaler for forældrene i Leopardhulen indenfor stuepædagogens arbejdstid. Forældresamtalen er en individuel snak omkring barnet, hvor der afsættes 20 min. pr. barn.
November
TEMA: Efterår & jul
FORÆLDRERÅDSMØDE 4. november
FORÆLDREKAFFE 14. november, når I henter jeres barn – indtil klokken 15.45
JULEFEST 28. november klokken 17.00-19.00
Vi holder forældrekaffe og dørene åbne for forældre, der har mulighed for at kigge ind i børnehaven og blive til en kop kaffe, når I henter jeres barn.
Vi starter på julehemmeligheder og pynt til julefesten.
Årets julefest afholdes i samarbejde med forældrerådet.
December
JULERIER – mange!
LUCIAOPTOG 13. december på skolen
KRYBBESPIL 18. december i kirken
JULEFERIE fra 21. december 2024
I december står der udelukkende JUL på programmet.
Vi skal klippe, klistre, have jule-smør-selv og julebamserne er på tur på stuerne.
Vi ser jule-krybbespil opført af 0. klasse i kirken onsdag d. 18. december.
OBS
ALLE børn følges ad fra børnehaven og følges hjem igen. Der er INGEN aflevering/afhentning i kirken.
Januar
NYT TEMA – udmeldes løbende
Februar
VINTERFERIE i uge 8 – fælles med Spiloppen
FASTELAVNSFEST 28. februar
Vi holder selvfølgelig traditionel fastelavnsfest i børnehaven med udklædte børn og personale samt tøndeslagning mv.
Marts
NYT TEMA – udmeldes løbende
TEATERTUR for Leopardhulen
AFSLUTNINGSFEST for Leopardhulen 27. marts
KUNSTUDSTILLING 29.-30. marts
PÅSKEAKTIVITETER
Børnene skal udstille til årets kunstudstilling på Friskolen, så fantasien kommer på prøve.
April
TEMA: Science – vi laver insekthoteller og tilplanter højbedet med frø og kerner, vi har fået til at spire
BEDSTEFORÆLDREBESØG 8., 9. og 10. april 9.30-11.00
ÆGGEJAGT 11. april er der påskeægge-jagt
GENERALPRØVE PÅ SKOLEKOMEDIE 11. april
PÅSKEFERIE i uge 16 fælles med Spiloppen
GENERALFORSAMLING på skolen 23. april
Bedste- og oldeforældre får mulighed for at se børnehaven, og der er 3 formiddage at vælge mellem.
Maj
NYT TEMA – udmeldes løbende
FORÆLDREKAFFE 20. maj
ARBEJDSDAGE 5., 6. eller 7. maj 16.00-18.00
SKOLENS FORÅRSKONCERT 14. maj
Til forældrekaffe er der kaffe på kanden, når du henter dit barn i børnehaven.
Juni
ÆLLINGEN ÆGIR 14. juni på friskolen
Juli
SOMMERFERIE
I skolernes sommerferie er vi som hovedregel sammen med Spiloppen.
Børnehaven holder LUKKET I UGE 29 og 30, dog med mulighed for alternativ pasning, uden der følger personale med fra børnehaven.
Vi henstiller som altid til, at forældrene husker, at børn har mindst ligeså meget brug for ferie som voksne. Vores råd er derfor, at børnene får 3 ugers sommerferie – og gerne i træk. Rigtig god sommer!
Ret til ændringer forbeholdes