Morgensang

Alle elever, lærere og evt. gæster mødes hver dag i slutningen af 2. lektion til morgensang.
Morgensangen er en god tradition, der er med til at styrke fællesskabet, og det er også her, vi siger: “Ha’ det godt, og pas på hinanden”

Vi synger mange forskellige sange, så vi både holder den danske sangskat levende og samtidig lærer nye sange at kende. Det betyder, at eleverne i løbet af deres skoletid får opbygget et godt kendskab til årstidssange og -salmer, børnesange samt moderne sange fra mange forskellige genrer som pop, rock og viser mv.

Morgensangen kan også være krydret med indslag af forskellig underholdende karakter fra de forskellige klasser. Især på torsdagssamlingen sker der spændende ting, hvor lærerne – måske sammen med eleverne – på skift har ansvaret for at komme med et indlæg.