AKTIVITETER
Vi har fortsat gang i vores dejlige bålhytte.
Vi drypper stearin, tegner, spiller spil, snitter og lave små kreative sysler. Vejret er nogle dage koldt, så vi begynder at tænde op i bålet indenfor og i kakkelovnen i ”hulen”, for selvom vi fortsat kun laver mad over bål om onsdagen, tænder vi op for hyggen og varmens skyld.
Som udgangspunkt er vi ude i vinter, vi deler børnene lidt op i grupper og er nogen gange i salen, hvis vejret er meget dårligt.

Vi laver ofte to-tre aktiviteter fra børnene har fri kl. 13.15 og frem til 14.30. Vi har flyttet frugt/eftermiddagsmad fra kl. 14 til kl. 14.30, da vi oplevede, at børnene ofte blev afbrudt i deres leg eller aktiviteter for tidligt efter kun tre kvarter. Det fungerer rigtig godt, og vi fornemmer, at børnene har tid til at nå at fordybe sig i aktiviteterne.

Fremover om tirsdagen vil vores ungarbejder Lisa og Mathilde, som vi har fået i erhvervspraktik, stå for dans i salen, primært sammen med en flok piger. Derudover har Helle og Rasmus på skift pige/drenge grupper om torsdagen fra kl. 13.15-14.15. Der bliver arbejdet på nogle forskellige ting i grupperne, blandt andet til bålhytten.

PRAKTISK INFO
Vi appellere igen til jer forældre om, at sørge for at jeres barn har termotøj, regntøj, gummistøvler, tynd hue, evt. arbejdshandsker og en masse skiftetøj med. Hvis I har brug for at se barnets kasse, så grib fat i en af os fra spiloppen om eftermiddagen, så kommer vi gerne ud med kassen.

Vi har fået Mathilde i erhvervspraktik frem til nytår. Mathilde er i Spiloppen tirsdag og torsdag eftermiddag.

På mandag den 26 oktober er der vikarer i Spiloppen om eftermiddagen. Hvis man har mulighed for at hente tidligt eller lave en lege aftale denne dag vil det være en hjælp.
Torsdag den 26 november har vi førstehjælp om eftermiddagen på skolen, der vil være vikarer i Spiloppen.

Vi skulle have afholdt diskofest og bedsteforældre dag mv., men grundet corona er alle arrangementer aflyst indtil det nye år.

JULEFERIETILMELDING
I starten af november kommer der juleferie tilmelding ud. Spiloppen holder lukket mellem jul og nytår. Men har åbent de tre dage op til jul.

OBS – OBS – OBS
Vi har en udfordring med vores legetøj. Nogle af børnene i Spiloppen er hårde ved legetøjet, og det bliver desværre brugt på en uhensigtsmæssig måde. Vi har brug for jer forældre til at tage en snak med jeres barn om, hvordan man behandler legetøj. Vi har snakket med børnene heroppe, og vi har besluttet, at hvis vi opdager et barn hakke skovle ind i træerne eller kaste bat ind i en mur og lign., så ringer vi hjem til barnets forældre. Vi tænker, at I som forældre gerne vil vide, hvis det er jeres barn, der tager del i dette.

Mange hilsner Helle, Birgitte, Rasmus og Heidi