Spilopnyt januar 2018

//Spilopnyt januar 2018

Spilopnyt januar 2018

GODT NYTÅR TIL ALLE BØRN & FORÆLDRE!
Så er det nye år godt i gang i Spiloppen. Vi glæder os til at starte året op og til de aktiviteter, der er planlagt, og vi har tænkt på både store og små!

SPILOPPE-MARKED
Fredag d. 26. januar afholder vi Spiloppe-marked fra kl. 13.00-15.00. Forældre og bedsteforældre m.fl. er meget velkommen.

ÅRSHJUL FOR SPILOPPEN
Vi har i Spiloppen udarbejdet et årshjul, hvor aktiviteter er valgt, ud fra hvad der passer til de forskellige årstider.
Her i vintermånederne skal vi lave nogle aktiviteter i hallen, som får pulsen op som for eksempel Battle Ball, Skumsværd-krig osv. Derudover vil der være wellness for dem, som lyster det samt aktiviteter i værkstedet.

I foråret, fra marts måned, skal vi bygge møbler og højbede, som vi skal tilplante, og vi skal spille musik og snitte vores egne instrumenter. Derudover vil der være gang i kokkeriet i køkkenet, hvor vi skal lave spændende ting af planter, vi finder i skoven.

HILSEN FRA HEIDI
Pr. 1. januar er jeg, Heidi Vesterskov, startet som leder af Spiloppen samt støttepædagog i 0. klasse. Jeg er uddannet pædagog fra 2012 og har arbejdet på specialområdet på et børnehjem de sidste knap 6 år. Jeg har erfaring og efteruddannelser i neuropsykologi og neuropædagogik, som jeg har fokus på i arbejdet med børnene. Derudover er jeg uddannet konflikthåndteringsvejleder.
Privat er jeg gift og har to børn, vi bor på landet ved Jerslev og har stor interesse i udeliv, dyr og traktor-pulling.
Jeg glæder mig til at være sammen med jeres børn og til at udfordre dem på mange forskellige måder. Jeg vil i starten have fokus på at lære jeres børn at kende og få sat diverse aktiviteter i gang, så vi igennem leg og aktiviteter kan danne relationer.

Vel mødt i Spiloppen – store som små!

Januar-hilsner fra Birgitte, Helle, Lasse og Heidi 

2018-01-18T15:03:24+00:0018. januar 2018|