Så blev det december, og julen den er nær.  I Spiloppen er vi kommet godt ind i december med vores Bedsteforældredag. Det var en dag med masser af hygge. Der blev bagt, lavet dekorationer og klippet julepynt. Tak for den flotte opbakning.

December er en måned, hvor der sker en masse for børnene. Vi vil derfor have fokus på at hygge og have ro på i den kommende tid.

Vi er ved at være færdige med vores julehemmeligheder, og vi har sendt de færdige gaver med børnene hjem. Vi vil gerne, at I forældre er behjælpelige med at få tømt jeres børns skuffer før jul, så gaver, tegninger osv. kommer med hjem.

De kommende torsdage lige efter frugttid (ca . 14.30) vil vi voksne optræde med ”The julekalender”. Børnene har set et par afsnit af julekalenderen for at komme lidt ind i det univers, og de skal så byde ind med gode ideer til handlingen. Vi glæder os.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

Mange julehilsner fra Birgitte, Ditte, Rasmus og Helle.