AKTIVITETER
Så er vi kommet i gang!
Vi har glædet os til at tage i mod alle jeres børn igen, og vi byder velkommen til alle de nye børn!
Den første tid bruger vi på at finde dagsrytmen igen. Vi viser børnene, hvor man må være i Spiloppen – heldigvis har vi dygtige børn, som hjælper og viser de nye, hvad man kan, og hvad man må.
Vi laver bålmad hver torsdag, hvor vi tilbyder børnene at spise med, og vi opfordrer alle til at smage på maden. Vi starter stille op med aktiviteter, og vi har fokus på, at alle falder til og er trygge her i Spiloppen, så det er et rart sted at være.

NYE ANSIGTER
Vi siger velkommen til to nye ansigter i Spiloppen, Nellie og Vita skal være hos os i praktik, og vi glæder os til at lære dem at kende.

PRAKTISK
I er mere end velkommen til at tage fat i en af os fra Spiloppen, hvis I har brug for det – det kan være I har spørgsmål, eller I har info omkring jeres barn.

Sommerhilsener fra os i Spiloppen
Mette, Rasmus, Mikkel, Birgitte og Mika