En skoledag på Tolstrup Stenum Friskole byder på meget mere end undervisning. Gennem skoleåret har vi en række traditioner og aktiviteter, der samler eleverne på tværs af klasser og alder. På TSF vil vi gerne gøre tingene ordentligt. Vi arbejder ud fra værdier som respekt og ansvar. Vi lærer børnene at de skal behandle hinanden ordentligt, og tale pænt til både kammerater og voksne. Vi ansporer vores ældste elever til at være rollemodeller for de yngre elever. Mange af vores elever kommer selv i skole med skolens bus – det giver glade og selvstændige børn. 

 

Skoleskema

Skoleskema pr. 01.01.25 kan hentes her: Skoleskema 01.08.25

NB
“Korkester” tirsdag i 7. lektion er skolens tilbud til eleverne i 4.-6. klasse. Tilbuddet er gratis – tilmelding til skolen.
Science onsdag i 7. lektion er skolens tilbud til eleverne i 4.-6. klasse. Tilbuddet er gratis – tilmelding til skolen.

Mødetider

RINGETIDER
1. lektion
2. lektion
7.55-8.45
8.45-9.25
FRIKVARTER 9.25-9.45
3. lektion
4. lektion
Morgensang
9.45-10.30
10.30-11.15
SPISEPAUSE & FRIKVARTER 11.15-11.45
5. lektion
6. lektion
11.45-12.30
12.30-13.15
PAUSE 13.15-13.20
7. lektion 13.20-14.05
SÆRLIGE MØDETIDER
Fag- & emnedage 7.55-12.30 / 7.55-13.15
1. skoledag Alle møder 8.40-10.00
Skolefestuge Mandag-onsdag 7.55-12.30 / 7.55-13.15
Torsdag møder alle 7.55-12.30
Fredag møder alle 8.40-11.15
Motions- & klippedag Alle møder 7.55-12.30
Skolelørdag
Før jule- og sommerferie
Alle møder 8.40-11.15

Ændringer kan forekomme.

NB: Når skemaet ændres, så eleverne får kortere dage, kan de om nødvendigt være på skolen indtil ophør af normalskema – de yngste i Spiloppen, de lidt ældre i klasseværelser mv.

Årets gang

Hele året rundt har vi mange dejlige aktiviteter på tværs af klasser eller for hele skolen, og herunder er en del af dem beskrevet.
Klassernes årshjul udsendes af klasselærerne i august.

Denne dag er en festdag, hvor rigtig mange forældre følger deres barn i skole – flaget er hejst og der er kaffe & rundstykker til de voksne. Dagen er fra 8.40 – 10.30.

“Den store emneuge” ligger i uge 6, og her arbejder eleverne sammen på kryds og tværs mellem klasserne. Ugen slutter af med den festlige skolelørdag, hvor forældrene inviteres til at få et indblik i, hvad der har været arbejdet med i løbet af ugen.
Samme lørdag – da forældrene allerede er på skolen – afholdes vintervedligehold umiddelbart efter skolelørdagen.

Desuden afholdes en del andre fagdage- og uger – bl.a. i uge 41, hvor vi arbejder med de timeløse fag som er færdsel, seksualundervisning og job og uddannelse.

Når skemaet ryddes til fordel for disse dage, er der ændrede mødetider. 0. – 4. klasse møder fra 7.55 – 12.30 og 5. – 9. klasse møder fra 7.55 – 13.15. Bussen kører når eleverne har fri.

7. klasse drager hvert år til Bornholm på lejrskole, og 9. klasse drager lidt længere ud i den store verden, typisk til en større by eller hovedstad i Europa.
Læs mere om lejrskolerne under “Undervisning”

I december måned skruer vi op for julehyggen, både hvad angår aktiviteter og pyntning mv.

Lige omkring d. 1. december holder vi “Juleklippedag”, hvor skolen pyntes smukt, og hvor julehyggen for alvor tager fat.
Resten af december står også i julens tegn, hvor vi fejrer de forskellige juletraditioner. Det betyder bl.a. Luciaoptog d. 13. december samt juleafslutning på årets sidste skoledag, hvor skolens 0. klasse hvert år opfører “Krybbespil” i kirken, og hvor vi siger “God juleferie” til hinanden i gymnastiksalen, før vi går på juleferie.

Mange forældre vælger at deltage i en eller flere af disse hyggelige og stemningsfyldte traditioner – enten som hjælper eller som tilskuer.

TSF samarbejder med mere end 40 andre private skoler omkring talentudvikling i bl.a. dansk, engelsk, matematik og science. Vi kan således sende elever i 7.-9. klasse på talentcamps rundt om i landet, ligesom vi også selv afvikler et stævne i januar, hvortil der kommer elever fra det ganske land.

Læs mere om Talentcamp her: Talentcamp.dk

Torsdag i uge 7 – lige før vinterferien – tager alle skolens børn og voksne til Iscenter Nord i Frederikshavn, hvor vi tumler os på isen i blandet flok.
Det er en herlig dag, hvor alle skøjter og leger på kryds og tværs af årgange og aldre.

Skolefesten er årets højdepunkt, som samler næsten alle familier til en flot og festlig aften, hvor elever og lærere underholder med musik, sang, dans & drama.
Boderne byder på lidt af hvert, og forældrene sørger for et kagebord af kaliber!

Det er også her, gamle elever og forældre kikker ind og hilser på.

I samarbejde med Kulturskolen, Brønderslev, arrangerer vi en musikalsk og hyggelig aften i salen, hvor både klasser og kulturskoleelever er på podiet. Store som små optræder ligesom repertoiret er bredt.

Skoleåret slutter af med samling i salen, hvor alle synger højlydt med på “Ferie, ferie, ferie” – endnu en dag, hvor forældre og andre interesserede er hjerteligt velkomne!