Kære forældre

For godt et års tid siden startede en helt særlig periode i skolen og ja, i hele verden. Nu ser det ud til, at vi her i Danmark er på den anden side af pandemien, og vi er på vej tilbage til normale tilstande – det er bare dejligt!
Vi vil dog ikke med den korte tid, der er tilbage før ferien, lave nogen større omvæltninger i skoledagens struktur her på TSF, men i stedet bruge kræfterne til at gøre klar til et nyt skoleår i august.
Det betyder, at eleverne fortsat har deres egne indgange, lokaler og toiletter mm., og det betyder, at der fortsat opfordres til 2 ugentlige test.

Undervisningen bliver fra på mandag sat fri, så der ikke længere er krav om at klasserne skal være adskilte, og der vil ikke længere være afstandskrav mm. Måske vil der komme nogle små-aktiviteter på tværs af klasserne her og der, hvis det kan passe ind i de allerede planlagte afslutningsaktiviteter, for dem er der mange af de næste par uger – vi får se.

Venlig hilsen
Marianne