Efteråret er for alvor over os med alt, hvad det indebærer af regn og rusk, men også hygge og tændte lys.

Tak til alle de forældre, som var med til at gøre Spil dansk dagen festlig. Se filmen fra dagen på Facebook.

I uge 47 har 0.-8. klasse faguge og 9. klasse er i praktik. I denne uge møder 0.-4. klasse fra 7.55-12.30 og 5.-8. klasse møder fra 7.55-13.15. Der kommer information fra klasselærerne om aktiviteter i ugen. Boden er åben som vanligt og bussen kører når eleverne har fri.

Fredag d. 14/11 uddeles karakterer til 8. og 9. klasse. Vi har valgt at udsætte karaktergivningen til 8. klasse, da vi har erfaring med at ”kampen” om et tal kan fjerne fokus fra læringsprocessen. Elever i 7. klasse vil dog blive bedømt på arbejdsindsats i alle fag.

Torsdag d. 27/11 2025 lander julemandens kane i Brønderslev. Det gør TSF’s gule bus også. Vi vil vanen tro være at finde et sted i gågaden med guldballoner, karameller og tid til en snak om vores skole. Vi er på plads kl. 16. Kom og hils på os eller send en ven, som mangler en god skole.

Tirsdag d. 2/12 kl. 17 holder vi infomøde om vores førskole. Her kan I møde alle de voksne, som børnene vil komme til at møde i førskolen og efterfølgende 0. klasse. Hjælp gerne med at sprede det gode budskab, hvis du kender en, som skal i førskole til april 2026. Skolen vil være vært ved en lille forfriskning.

Vi er nu ved at være igennem rækken af ”Den gode klasse”. Den gode klasse er et forum for klassens forældre, hvor trivsel og konkrete problemstillinger kan drøftes. I kan læse mere om konceptet her:Den gode klasse oplæg til forældre 01.08.23

Husk refleksveste eller en lommelygte når børnene venter på bussen – for en sikkerheds skyld.

Nyt fra bestyrelsen.

Det gamle skolekøkken på TSF var et af de eneste lokaler tilbage på TSF, der stod med det oprindelige inventar fra, da skolen blev bygget. På trods af den kæmpestore klimamæssige fordel i ikke at springe på ”køb og smid væk”-kulturen, besluttede vi alligevel i bestyrelsen, at det måske var på tide at lade de gamle skabe osv. pensionere. Jens Holst og Henning fik som altid hurtigt ordnet nogle tegninger, så der var en plan at gå efter. Lige før sommerferien begyndte nedtagningen ved hjælp af frivillige kræfter. Peter Juul bistod med at få en bjælke bakset op på loftet, så der kunne laves en stor åbning ud til gangen. Siden har Lars + hjælpere lavet et stort arbejde med at renovere hele lokalet med nyt gulv, nye skabe, nye hvidevarer og sikkert en del andet. Resultatet er blevet rigtigt godt, og vi er meget tilfredse med det. Hvis I ikke har været forbi for at se det endnu, så læg vejen forbi. Det er et besøg værd. Stor tak til alle der har hjulpet til for, at også det her projekt kom op at flyve.

Flere nyhedsbreve:

  • Nye skemaer + info om sommer-vedligehold

    25. juni 2026

    Hermed skemaer for næste skoleår Skema-2627 Husk at busserne kører en halv time senere i morgen, fredag pga. ændrede mødetider. Eleverne møder fra kl. 8.40-11.15 [...]

  • Den store bus kører igen

    24. juni 2026

    Så lykkedes det og vores store bus er på vejen igen fra i morgen tidlig (torsdag).

  • Den store bus kører ikke onsdag pga fejl i levering af reservedele

    23. juni 2026

    Det driller med levering af reservedele til den store bus. Derfor kører bussen heller ikke i morgen, onsdag. Kontakt Lars på 61755584, hvis der er [...]

  • Den store bus kører desværre ikke i morgen, tirsdag.

    22. juni 2026

    Den store bus når desværre ikke at blive køreklar til i morgen tirsdag. Kontakt Lars på 61755584, hvis der er brug for afhentning.