TAK FOR VINTERVEDLIGEHOLD
Tusind tak for arbejdet, kære forældre, sikke en fin skole I fik lavet!
Vi glæder os til sommerens vedligehold, hvor vi igen kan være her samtidigt til vedligehold – det er nu det skønneste.

SKOLE-HJEM SAMTALER
Tiderne til skole-hjem samtalerne d. 15., 17. og 23. marts kan ses her: SHS marts 2022

SKØJTEDAG
Fredag d. 25. marts skal alle børn og voksne i skøjtehal – jubiii!
Mødetider denne dag er 7.55-12.00, og Spiloppen er klar til at tage imod de elever, der måtte have brug for pasning, når vi kommer hjem.

KUNST I STENUM
Sæt X i kalenderen ved 26.-27. marts, hvor kunstudstillingen løber af stablen. Udstillingen er åben lørdag 13-17 samt søndag 10-17 – kunstcaféen byder på lækkerier tryllet frem af 6. klasse og deres forældre, ligesom der om eftermiddagen vil være musikalske indslag.

GALLA
Torsdag d. 7. april arrangerer elevrådet og Christian Galla for 7.-9. klasse – nærmere information udsendes direkte til klasserne.

SKOLEFEST
Torsdag d. 28. april inviterer vi alle til skolefest, og vi glæder os! Årets tema bliver ‘Hip, hip, hurra’, for vi mener bestemt, der er noget at fejre.