Nyhedsbrev marts 2018

//Nyhedsbrev marts 2018

Nyhedsbrev marts 2018

NATURFAGSMARATHON
Onsdag d. 14. april blev der afholdt Naturfagsmarathon for 5. og 6. klasser i hallen med deltagelse fra Hjørring Private Realskole, Hundelev Friskole, Astrup Friskole samt TSF. I alt deltog 12 klasser, og vore elever klarede sig super flot, idet 5. klasse vandt konkurrencen og 6. klasse kom på andenpladsen. Tillykke med det flotte resultat!

PERSONALE
Vores allesammens Lasse i Spiloppen har fået lyst til at prøve nyt og har derfor sagt op med virkning fra d. 15. marts. Vi har alle været rigtigt glade for Lasse og takker for alt det, han kom med samt ønsker ham al mulig held og lykke fremover!
Vi har slået en stilling op og melder ud, så snart vi ved, hvem der skal efterfølge Lasse.

SKOLE-HJEM SAMTALER
Skolehjem-samtalerne foregår d. 13., 15. og 21. marts. Der udsendes endelige planer i uge 10.

KUNST I STENUM
Årets udstilling løber af stablen d. 17.-18. marts – om lørdagen fra 13-17 og om søndagen fra 10-17.
Skolens Korkester optræder begge dage klokken 15.00.

SKOLEFEST
Årets skolefest foregår torsdag d. 12. april, så husk at sætte X i kalenderen.
Der udsendes mere information om skolefesten og dagene op til, når vi nærmer os.

VARIGE SPOR MARTS-JUNI 2018
Tværfagligt skoleteam (14.30-16.00)
19. marts
24. april
22. maj
19. juni

Socialrådgiver på skolen (11.00-12.30)
6. marts
3. april
1. maj
29. maj

Ønskes der samtale med rådgiver, møder man blot op.
Ønskes der drøftelse på et skoleteammøde, henvender man sig på kontoret.
Alle møder afholdes i ekstra-lokalet v. kopimaskinen.
Læs mere om Varige Spor her: https://tsfriskole.dk/sundhed/

2018-11-20T10:26:07+00:0015. februar 2018|