BREAKING NEWS
Vi er stolte og glade for at kunne fortælle den store nyhed om, at skolen skal have en ekstra bus, så vi fra august også kører skolebus til Brønderslev.
Vi kommer til at dække hele byen, så spred gerne det glade budskab – vi har pladser nok i bussen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

SKOLEÅRETS AFSLUTNING
Sommeren nærmer sig og med den skoleårets afslutning, men før vi når dertil, kommer der til at ske mange spændende ting på skolen – klasserne tager på tur, Spiloppen har koloni og de ældste elever går til prøve.
Sidste dag før ferien er fredag d. 23. juni, hvor eleverne møder ind fra 8.40-11.15 til hygge i klasserne og afslutning i salen. Alle er velkomne fra 11.00, når vi skal synge Feriesangen, og skoleåret ringes ud af skolens yngste elev.

MØDE VEDR. VEDLIGEHOLD
Alle klasseforældreråd kaldes til møde på skolen onsdag d. 14. juni klokken 17.00, hvor informationerne om årets vedligehold gives. Forældrerådene kontaktes direkte via klasselærer, og vi anmoder om, at der stiller mindst 1 forælder fra hver klasse til dette møde.

DIMISSION
Tirsdag d. 20. juni afvikles den meget traditionsrige og smukke dimissionsfest for skolens afgangsklasse. Invitation udsendes direkte til forældre og elever.

PERSONALE
Jane Christensen er blevet ansat som rengøringsassistent, og vi byder Jane hjerteligt velkommen! Jane bor i Brønderslev og har stor erfaring med rengøring – det er vi rigtig glade for.