PERSONALE
Birgitte Søndergaard er startet i arbejdsprøvning her på skolen, hvor hun er tilknyttet 3. klasse. Birgitte bor i Løkken og vi byder hende velkommen og håber, hun bliver glad for at være her.

EMNEUGE
Emneugen er godt i gang, og der er spor af vikinger alle vegne – kom og besøg os på lørdag, hvor der er…

SKOLELØRDAG & VINTERVEDLIGEHOLD
Her vil vi gerne vise noget af det, vi har arbejdet med i emneugen, så kom og vær med fra starten klokken 8.40 – alle er velkomne!
Klokken 11.00 pakkes der sammen, så vintervedligehold kan tage over fra klokken 11.30 – info herom er udsendt via klasseforældrerådene.

TERMINSPRØVER
Mandag-onsdag i uge 7 afholdes terminsprøver for 8.-9. klasse – særskilt prøveplan udsendes direkte til klasserne.

SKØJTEDAG
Torsdag d. 13. februar drager små og store til Iscenter Nord i Frederikshavn, hvor vi traditionen tro skal muntre os på isen sammen på kryds og tværs af aldre. Vi tager afsted klokken 7.55 og er hjemme på skolen igen ca. 12.00, hvor vi ønsker hinanden god vinterferie.
Læs mere om skøjtedagen her: Skøjtedag 2020

SKOLE-HJEM SAMTALER
Forårets skole-hjem samtaler foregår i uge 11 og 13, og indbydelser er sendt hjem i dag med ældste barn – sedlen returneres til klasselæreren mandag d. 10. februar.
Tiderne udmeldes i uge 10 via hjemmesiden.

HPV-VACCINE TIL DRENGE
Så blev der endelig lavet et lille catch-up program omkring hpv vaccine til drenge født i 2006 og 1. halvdel af 2007.
Der vil i 2020 og 2021 være et tilbud om gratis HPV-vaccination til drenge født i 2006 og 1. halvdel af 2007, udover det allerede vedtagede som er, at drenge født den 1. juli 2007 eller senere, kan blive gratis HPV-vaccineret som en del af børnevaccinationsprogrammet, for denne gruppe af drenge er det gratis at blive vaccineret, indtil de fylder 18 år.
Vaccinen gives ved egen læge. For mere information gå på HPV-vaccine til drenge

Hilsen Christina Lammert, sundhedsplejerske

“KLUBBEN”
Kirkens Korshær har taget initiativ til at lave en klub for 4.-5. og 6. klasses elever – læs mere her: Klubben Brønderslev