VELKOMMEN TILBAGE ALLE SAMMEN FRA EN FORHÅBENTLIG DEJLIG SOMMERFERIE!

FØRSTE SKOLEDAG
Vi glæder os til på mandag, hvor skolen starter op igen, og vi håber, at vi sammen kan få en dejlig oplevelse.
Da der stadig er nogle corona-regler, som skal følges, gør vi det på denne måde:

  • Alle mødes i skolegården 8.40, hvor eleverne opstiller klassevis som på sidste skoledag før ferien – forældrene står i en række (og med god afstand) tæt på hækken
  • Elevernes navne nævnes klassevis, og klasserne sendes ind UDEN forældre – dog særlig aftale for 0. klasse, som sendes direkte til forældrene
  • Når alle elever er sendt ud i klasserne, er der kaffe og rundstykker til forældrene i skolegården
  • Klokken 10 beder vi alle forældre om at forlade skolegården

Vi beder forældrene være opmærksomme på at holde afstand og bruge den opstillede håndsprit efter behov jf. sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

CORONA-TILTAG IFM. OPSTART
Nogle af tiltagene fra før sommer gælder stadig – nogle af dem i en revideret version.
Læs om opstarten her: CORONA-INFORMATION AUGUST 2020

FORÆLDREMØDER
Årets forældremøder foregår således
Indskolingen: Mandag d. 24. august, 17-19
Mellemtrin: Tirsdag d. 18. august, 17-19
Udskolingen: Mandag d. 17. august, 17-19
Forældremøderne foregår klassevis, og der er ingen fælles opstart.
Klasselærerne udsender yderligere information vedr. møderne

PERSONALE
Vi har nu fundet en afløser for Doris, og det er Heidi Normann Eilers, der bor i Sindal. Heidi vil i starten overlappe Doris, så hun kan få en god start, før Doris takker af med sidste arbejdsdag onsdag d. 30. september. Vi glæder os til at tage imod Heidi – velkommen te’!

TAK TIL FORÆLDRE
Endnu en gang har skolen fået en ordentlig omgang med sæbevand og malerpensel – hvor ser det godt ud, og hvor er det skønt for både børn og voksne at komme tilbage til!
Tusind tak for hjælpen til alle forældre!

KORKESTER
Korkester er skolens musiktilbud til elever i 4.-6. klasse – og det er gratis!
Læs mere om tilbuddet her: Tilmelding korkester 2020-21 pdf

BUSKORT
NT-buskort skal genbruges år for år, så elever, der har fået udstedt buskort til NT, skal bruge dette igen.

FRIPLADSTILSKUD
Skema til ansøgning om tilskud til skolepengenedsættelse findes her: Fripladstilskud 20-21

SKOLEMÆLK
Se bilag om Skolemælk her: Skolemælk 20-21