Kære forældre

Hermed information fra Brønderslev Kommune om mulighed for udlevering af selvtestkit 3.-4. januar 2022.

Grundet det stigende smittetal følger Brønderslev Kommune Sundhedsstyrelsens anbefalinger og iværksætter yderligere tiltag for at begrænse smittespredningen. Ét af de yderligere tiltag er to ugentlige test for medarbejdere og elever fra og med 1. klasse, der ikke er vaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 6 måneder. 

Da eleverne er hjemsendt pr. 15. december, vil der ikke blive gennemført test på skolerne. Derfor opfordres I til at benytte de nationale teststeder i juleferien.
I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at det anbefales at man bruger hurtigtest, med mindre at man har symptomer eller er nær kontakt til en smittet. Her anbefales, at man benytter PCR test. 

Efter skolestart 5. januar fortsætter de ugentlige test på skolerne efter den testplan, der har været praktiseret hidtil.
Test foretages som tidligere af kommunens egne podehold.
Ved fortsat høj smitte efter juleferien og hermed anbefaling om to ugentlige test, forventes det at test nr. to udføres som selvtest.
Desværre er det ikke muligt at skaffe selvtestkit til udlevering inden juleferien. Kommunens leverandør forventer at modtage ny lagerbeholdning af selvtestkit i næste uge, så det bliver muligt at tilbyde udlevering af selvtestkit inden skolestart den 5. januar. Dermed har I som forældre mulighed for at udføre test hjemme inden skolestart. Selvtest er primært til elever, som ikke er vaccinerede eller tidligere smittede inden for de sidste 6 måneder. 

Udlevering sker fra følgende udleveringsteder d. 3. og 4. januar, begge dage fra kl. 16 – 18: 

  • Hedegårdsskolen
  • Søndergade skole
  • Hjallerup skole
  • Dronninglund skole
  • Klokkerholm skole
  • Toftegårdsskolen

Ved behov for yderligere selvtestkit udleveres de fra 5. januar gennem egen skole.

Med venlig hilsen 

Carsten Otte
Skole og Dagtilbudschef