Til alle forældre
Hermed information vedr. næste fase af genåbningen.
GENERELT
- Skolen genåbner for 6.-9. klasse mandag d. 18. maj, således at alle skolens klasser nu møder fysisk ind hver dag
- Skoledagen varer hver dag fra 7.55-12.30 for alle klasser
- Klasserne får alle deres egen indgangsdør, hvor de hver dag skal møde ind mellem 7.45-7.55, og desuden får de tildelt deres egne områder ift. undervisning, pauser og toiletter – se fordeling for 6.-9. her: LOKALEPLAN 180520
- På mandag d. 18. maj vil lærere i 6.-9. klasse stå ved indgangsdørene og tage imod
- Der er opsat skilte i indgangsdørene med klassenavn – det er vigtigt, at eleverne går direkte til egen indgang og kun opholder sig i området der omkring
- Vi beder forældrene i 6.-9. klasse sørge for, at de unge mennesker derhjemme har set følgende film om håndvask, og at I har snakket om vigtigheden af afstand, god håndhygiejne og hosteetikette. Film om håndvask: https://www.youtube.com/watch?v=5ToyUEyV_NI,
- VIGTIGT: Husk som vanligt at give besked til klasselæreren, hvis jeres barn ikke kommer i skole
- Elever med coronasmittede i hjemmet skal IKKE møde i skole eller institution
- Den kommende årstid er sæson for pollenallergi, og da symptomerne på dette kan ligne COVID-19, vil der måske kunne ske forvekslinger, hvor børn og voksne bliver ”mistænkt” for at have fået COVID-19. Symptomerne er imidlertid ikke helt de samme – ved høfeber har man ikke feber, hovedpine og muskelsmerter, og snottet er vandklart. Allergikere opfordres derfor til at gøre opmærksom på deres situation samt at være velbehandlede.
- NT-bussen kører efter normal køreplan
- Skolemælk leverer igen fra d. 28. april
UNDERVISNING
- Undervisningen foregår stadig som nødundervisning, der så vidt muligt efterlever de faglige krav
- Undervisningen vil foregå som fagdage efter fastlagt skema, der varierer fra uge til uge – se skemaet for uge 21 her: UGESKEMA FOR UGE 21
- Eleverne vil få samme lærer(e) en hel dag ad gangen
PRAKTISK INFO
- MADPAKKERNE kan ikke komme på køl – medbring evt. køletaske i stedet
- BUSSEN kører om morgenen efter normalplanen og efter undervisning klokken 12.30, MEN da vi kun tillader, at der er max. 14 elever i bussen ad gangen, opfordrer vi forældrene til at finde alternative måder at få eleverne i skole på – gå, cykle eller blive kørt
- Knallerter parkeres i cykelskuret eller på den lille p-plads ved børnehaven
FOREBYGGELSE
- Alle klasser får egne områder på skolen både ift. indgang, undervisning, pause og toiletter
- Ved toiletter og håndvaske vil der blive lavet afstands-markeringer
- Alle klasserne tildeles lokaler, således kravene til afstand kan overholdes
- Der vil være ekstra rengøring på skolen i løbet af skoledagen
- Der vil blive etableret hygiejne-rutiner for skoledagen
- Eleverne vil blive undervist i håndvask, hosteetikette og i at holde afstand mv.
VED TEGN PÅ SYGDOM MV.
- Elever må komme i skole, når de ikke har symptomer på sygdom
- Ved enhver form for symptomer – også milde – der kunne tyde på COVID-19, skal eleverne blive hjemme. Det være sig forkølelse, hoste, feber, ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter og vejrtrækningsbesvær
- Hvis man har været syg med COVID-19, skal der gå 48 timer uden symptomer på sygdom, før man må komme i skole igen
- Elever med coronasmittede i hjemmet skal IKKE møde i skole eller institution