Så er det rigtig blevet forår – solen varmer og alting spirer og gror, og derfor vil I nok opleve, at vi kommer til at bruge meget mere tid på udendørs aktiviteter og leg.

De to uger efter påske vil vi bruge på rollespil – Clemens er ”veteran” inden for genren, så han får lov at slå sig løs, og da vi tidligere har kørt rollespils-tema har, vi noget udklædning og nogle våben, som vi kan bruge. Hvis børnene selv har tøj eller ”våben” til rollespil, må de meget gerne medbringe det til de to uger (ingen buer).

Vi begynder også så småt at lade op til vores koloni som er d.1.-2. juni, men inden da skal vi afholde Mini-OL, der kommer til at løbe af stablen to onsdage i naturtimerne i starten af maj måned.

Som nogen måske har hørt, har jeg (Line) fået andet arbejde til 1. august. så jeg gør dette skoleår færdigt, inden jeg smutter. Jeg har været rigtig glad for at arbejde med jeres børn og vil gerne sige mange tak for lån af jeres børn og tak for godt samarbejde. Der bliver snarest slået et opslag op, så der er god tid til at finde en leder til Spiloppen.

Nu er det snart påske og Spiloppen ønsker jer alle en glædelig påske.

Forårshilsner fra Helle, Birgitte, Lasse, Clemens, Marcello, Karina & Line